Juridisk kønsskifte

FSTB arbejder for at give transkønnede børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte.  Det indebærer, at transkønnede børn og unge får mulighed for at få ændret det sidste ciffer i cpr.nummeret

Transkønnede børn og unge oplever ofte akavede og måske ligefrem ydmygende situationer, fordi deres cpr.nr. ikke svarer til deres udseende. Det kan være i skolen, på biblioteket, i paskontrollen eller på fritidsjobbet. Det kan betyde, at transkønnede børn og unge får dårlige oplevelser i skolen og undgår biblioteket, paskontrollen eller fritidsjobbet og derved enten mister friheden til at leve som det køn, der svarer til deres identitet, eller kommer til at stå udenfor fællesskabet. Derfor vil transkønnede børn og unge få et bedre liv, hvis aldersgrænsen om 18 år for juridisk kønsskifte ophæves.

I Norge og på Malta har transkønnede børn og unge allerede mulighed for at få juridisk kønsskifte.