Politisk dagsorden

Foreningens formål er, at forbedre vilkårene for transkønnede børn og unge samt deres familier. Foreningen er dannet af forældre til transkønnede børn og unge. Foreningens medlemmer består af forældre og øvrig familie til transkønnede børn og unge, de transkønnede samt støttemedlemmer.

Politisk arbejder FSTB for 3 hovedpunkter;

  1. Mulighed for juridisk kønsskifte
  2. Lettere og nemmere adgang til anerkendende rådgivning og behandling
  3. Mere information til forældre og fagpersoner samt bedre støtte til transkønnede børn og unge i hverdagen

 Uddybning af FSTB`s politiske dagsorden

1) Mulighed for juridisk kønsskifte

Den nuværende lovgivning giver først mulighed for juridisk kønsskifte fra 18 års alderen. Det bevirker, at transkønnede børn og unge, der lever i overensstemmelse med deres kønsidentitet har et cpr.nr, som ikke svarer til deres kønsudtryk indtil deres 18. år. Det har store psykiske såvel som psykosociale omkostninger. Børn og unge kan f.eks. ikke deltage i fritidsaktiviteter med kammeraterne (f.eks. kræver pigehold pige-cpr.nr.), og mødes med skepsis og ydmygende spørgsmål i de situationer, hvor cpr.nr. eller køn M/F skal fremvises/noteres (f.eks. skolen, tandplejen, skemaudfyldning og i paskontrollen).          Det er forhold som kan lede til angst, ensomhed, skam og lavt selvværd.

Fordel: Muligheden for juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år vil signalere anerkendelse af barnets identitetsoplevelse fra samfundets side, muliggøre social inklusion og fjerne unødige identitetsmæssige konfrontationer af negativ karakter for barnet i mødet med for børn og unge offentlige myndigheder. Muligheden for juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år vil således virke forebyggende i forhold til psykiske/psykosociale belastninger og senere psykiatriske diagnoser.

 2) Lettere og nemmere adgang til anerkendende rådgivning og behandling

Mange transkønnede børn og unge har oplevet et langvarigt, omfattende og til tider unødvendigt udrednings-/afklaringsforløb for at blive godkendt til behandling.

En udredning og behandling, som udelukkende foregår i København med Sexologisk Klinik som koordinerende behandlerinstans.

Den organisatoriske placering af rådgivning og behandling til transkønnede børn og unge bør afspejle, at transkønnethed ikke er en psykiatrisk diagnose samt at transkønnethed handler om kønsidentitet og ikke seksualitet.

Den nuværende proces opleves ikke anerkendende af børn og unge, hvilket forstærker transkønnede børn og unges oplevelse af at være anderledes. Processens opdeling i adskilte forløb medvirker til ”flaskehalse” i systemet med mulighed for ventetider mellem de enkelte forløb, der øger risikoen for uønsket kropsudvikling og er en psykisk belastning for transkønnede børn og unge.

Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold” fra d. 22/9 2017 stiller stadig omfattende krav til udredning, før det er muligt for transkønnede børn og unge at få behandling. Det er derfor tænkeligt, at der reelt ikke vil ske ændringer af udredningsproceduren for børn og unge, som derfor stadig kan være langstrakt.

Derfor vil FSTB arbejde for;

  • At tilknytningen til Sexologisk Klinik og psykiatrien afvikles
  • At der etableres et eller flere rådgivnings-/behandlingscenter der udelukkende arbejder med transkønnede.
  • At centrets formål er at støtte, rådgive og/eller behandle barnet og familien ud fra hvor de er i processen
  • At barnets og forældrenes oplevelser og ytringer som udgangspunkt anerkendes (informeret samtykke)
  • At rådgivning og behandlingsplanlægning ikke sker ud fra pakkeløsning, men tager udgangspunkt i det enkelte barn og families behov.
  • At tanken om tværfagligt team nedlægges og ekspertisen i stedet trækkes ind ved behov.
  • At psykiatrisk udredning kun iværksættes, hvis det vurderes, at barn og forældre ikke er i stand til at overskue konsekvensen af behandlingen.
  • At medicinsk behandling overordnet igangsættes og styres af Klinik for Vækst og Reproduktion, men at injektioner og blodprøvetagning kan foregå på sygehuse over hele landet.
  • At der gives mulighed for samtaler hvor såvel børnene kan komme til rådgiver, rådgiver kan komme til børnene eller samtaler kan foregå via elektroniske medier. Alt efter behov.

Fordel: Det vil bevirke at såvel børn som forældre kan opleve anerkendelse og modtage den støtte og hjælp de har behov for. Det vil øge trygheden og tilliden, lette behandlingstilgangen og sikre at de som varetager hjælpen har hovedinteresse og faglig viden om transkønnethed.

3)     Mere information til forældre og fagpersoner samt bedre støtte til transkønnede børn og unge i hverdagen

Der er mange praktiske udfordringer i hverdagen for transkønnede børn og unge. På skole-og fritidsområderne gælder det bl.a. omklædnings- og toiletforhold. Det er områder, hvor transkønnede børn og unge er helt afhængige af viden og forståelse hos fagpersoner (pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger m.fl.) samt forældre, familie, kammerater og foreningsliv.

Derfor er der behov for

  • Mere viden om transkønnethed hos børn og unge blandt fagpersoner samt forældre, familie, kammerater og foreningsliv.
  • Politikker eller strategier om mangfoldighed og inklusion, der også omfatter transkønnede og giver anvisninger og løsninger af de praktiske udfordringer i hverdagen for skoler, fritids- og foreningsliv m.fl.

Fordel: Manglende viden og forståelse samt manglende løsninger på praktiske udfordringer i hverdagen kan resultere i mistrivsel og social stigmatisering for transkønnede børn og unge.

Mere viden blandt fagpersoner (pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger m.fl.) samt bedre mulighed for at viden for forældre/familie, kammerater og foreningsliv vil signalere anerkendelse af barnets identitetsoplevelse fra samfundets side og forebygge social eksklusion.

Mere viden vil således virke forebyggende i forhold til psykiske/psykosociale belastninger og senere psykiatriske diagnoser.