Sommertræf d. 26.-27. august

Sommertræf for transkønnede børn og unge med familie d. 26. – 27. august 2017

Vi skal være i en spejderhytte med shelterplads. Det er et dejligt sted på Vestsjælland og ud til vandet… så husk badetøjet! Adressen oplyses ved tilmelding.

Sommertræffet starter lørdag kl 12, og slutter midt på dagen søndag. Man kan også nøjes med at komme lørdag og tage hjem om aftenen. Der er mulighed for at overnatte, i spejderhytten eller i telt eller shelter. Medbring sovepose og lagen samt telt og liggeunderlag, hvis I vil sove ude.

FSTB sørger for aftensmad og morgenmad til dem der overnatter. Til frokost lørdag vil vi bede jer om selv at tage en madpakke med. I skal også selv medbringe drikkevarer til både dag og aften. Vi skal nok sørge for noget saftevand og snacks.

Det ville også være skønt hvis der er nogen der kan tage en kage med til lørdag eftermiddag, så sørger vi for kaffen. Sig gerne til, hvis i tager en kage med.

Prisen er 150 kr per voksen og 100 kr per barn hvis man er medlem af FSTB. For ikke-medlemmer koster det 250 kr per voksen og 200 kr per barn. Prisen dækker udgifter til mad (aftensmad og morgenmad for dem der overnatter) og leje af hytten. For indmeldelse se her: http://www.fstb.dk/indmeldelsedonationer/

Tilmelding: Senest den 15. august til foreningenfstb@gmail.com. Samtidig skal prisen for deltagelse overføres til vores bankkonto i Rønde Sparekasse: reg. nr. 9354, konto nr. 354474.

Husk at skrive antal voksne og børn, samt alder på børn i e-mailen, samt hvis i har særlige diæt behov (vegetar ell.). Husk også at skrive ’sommertræf’ og navn i meddelelsen når i overfører pengene.

Vi glæder os til et par dage med hyggeligt samvær, gode samtaler og leg.