DR Dokumentar om børn og kønsidentitet

DR Dokumentar vil gerne i kontakt med familier med transkønnede børn.

Idet vi afsøger muligheden for at lave programmer til 2020, vil vi gerne mødes med familier, der har børn fra 4 til 17 år, som enten er i færd med en udredning, afklaring eller i behandling.

På flere fronter ændres både jura, behandling og opfattelse i befolkningen, når det kommer til transkønnede personer. Også for børn og unge er der tydelige skred i gang, både internationalt og i Danmark

DR Dokumentar vil gerne tage afsæt i denne udvikling, for at undersøge hvilke problematikker, der er til stede for børn, forældre og for behandlere. Og vi vil se på, hvordan vi som samfund forholder os til disse problematikker.

Hvis I er en familie, der har dette inde på livet og tænker, I måske har mod på at bidrage i et program, er I meget velkomne til at tage en uforpligtende kontakt til mig.

Venlig hilsen
Nikolaj Venge, tilrettelægger, nven@dr.dk, 28547077