Kalender 2020

Kalenderen bliver løbende opdateret med flere oplysninger og flere arrangementer.

Søndag d. 26. januar kl. 13-15.30 Netværksmøde i København
Netværksmøde for børn og unge transpersoner med familie, der kan få mulighed for at møde ligesindede i samme situation og udveksle erfaringer.
Vi byder på kaffe/te og kage. Det er gratis for medlemmer. Prisen for ikke-medlemmer er 50 kr. pr. familie. Arrangementet foregår i det centrale København. Adressen oplyses ved tilmelding.
Tilmelding senest lørdag d. 25. januar på e-mail til kasserer@fstb.dk. Skriv også hvor mange I deltager, om I er medlemmer og også gerne barnets alder.

Søndag d. 2. februar kl. 13-16 Netværksmøde i Aalborg 
Lokalafdelingen arrangerer netværksmøde for transkønnede børn og unge med familie, der kan få mulighed for at møde ligesindede i samme situation, at udveksle erfaringer. Der er mulighed for at høre mere om lokalafdelingen i Ålborg samt om FSTB.  
Vi byder på kaffe/te og kage. Det er gratis for medlemmer. Prisen for ikke-medlemmer er 50 kr. pr. familie.
Tilmelding senest søndag d. 26. januar på e-mail til kasserer@fstb.dk. Skriv også hvor mange I deltager, om I er medlemmer og også gerne barnets alder.

Søndag d. 9. februar kl. 11-13.30. Netværksmøde på Bornholm
Lokalafdelingen arrangerer netværksmøde for forældre, børn, unge og deres søskende. Der er mulighed for at høre mere om lokalafdelingen på Bornholm samt om FSTB.  
Vi får besøg af medlemmer fra FSTBs bestyrelse. Tilmelding senest fredag d.7. feb. 2020 til kasserer@fstb.dk.Adressen oplyses ved tilmelding. Det er gratis for medlemmer. Pris for ikke medlemmer er 50. kr. pr. familie.

Onsdag d. 19. februar. FSTB deltager med to arrangementer ved Copenhagen Winter Pride i København. Begge event foregår i Balsalen på Huset, Rådhusstræde 13, København.
Kl. 17-18: Hvordan giver vi transkønnede børn og unge bedre muligheder for et godt liv? Kl. 18.30-20: Hvordan er man en god allieret? – Og hvordan hjælper man familie og venner til at blive det?
Læs programmet for Copehagen Winter Pride her.

Tirsdag den 24. marts. Debat om “Petite Fille/Little Girl” på CPH:DOX
Med afsæt i filmen vil der være debat med Helge Sune Nymand fra FSTB, Mette Ewers Haahr fra Sexologisk Klinik og Alex Delamare fra Transit. Debatten modereres af Søren Villemoes.
Se mere her om filmen og debatten, der begge kan streames hjemmefra

Lørdag den 28. marts kl. 13.00 – 15.30 FSTB’s general forsamling, der bliver afholdt i København. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være skriftlige og være forpersonen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag kan sendes til fstb@fstb.dk. Program og dagsorden sendes via mail til foreningens medlemmer.

Bemærk at den ordinære generalforsamling er udskudt indtil videre i henhold til myndighedernes anbefalinger. Vi indkalder på ny, når situationen tillader det.

Søndag d. 26. april kl. 13-16. Netværksmøde i Aalborg
Denne gang vil vi opfordre både fædre og mødre til at deltage, så vi måske kan få samlet en fædregruppe der kan støtte hinanden. Børn og unge er naturligvis også med. Tilmelding senest 19. april 2020 til kasserer@fstb.dk. Adressen oplyses ved tilmelding. Det er gratis for medlemmer. Pris for ikke medlemmer er 50 kr. pr. familie.